Det er svært at sætte nøjagtig tal på, hvor mange flamencostilarter der findes, men kendere mener, at der er omkring 70 stilarter

Stilarterne kaldes palos. Nogle synges kun, mens andre både synges og danses. Stilarterne kan deles ind i to grupper: sigøjnerstilarter og stilarter af hvid oprindelse. Sigøjnerstilarter er sange/danse, der er udviklet af sigøjnerne og omfatter siguiriya, solea, bulerias, cantiñas/alegrias, tientos og tangos.

Stilarter af hvid oprindelse er andalusiske sange/danse, som er blevet flamencoiseret. I denne gruppe finder man folkedansene (fandangos, sevillanas, rondeñas m.fl.), sange fra landet, og cantes de ida y vuelta som er lokale sange, der har været en tur over latinamerika og er kommet tilbage med påvirkninger derfra, bl.a. colombianas og guajiras. Alle sange/danse kan inddeles i jondo og chico. Jondo betyder egentlig dyb, og dækker over de dybe følelser, sangen udtrykker, mens chico betyder lille og refererer til de mere lette følelser. Jondo sangene handler om død, tortur, forfølgelse, og ulykkelig kærlighed. Seguiriya, solea, og tientos sange er jondo, men buleria kan også være det. Alegrias, bulerias, tangos og folkedansene er chico sange. Læs mere om de enkelte stilart her.

Læs om flamencoens historie
Læs om dansen