
Flamencoforeningen (peñaen) i Århus blev stiftet i november 1996 af flamencodansere, guitarister, sangere og flamencotilhængere. I 1998 fik den sit navn, La Caña.
La Caña er samlingspunkt for alle med interesse for flamencoens univers - sangen, musikken, dansen - og skaber rammen for udøvelse af, inspiration til og fordybelse i flamencoen og dens kultur. Foreningen arrangerer café-aftener med forskelligt tematisk indhold, fester, festivaler, filmforevisninger, workshops, foredrag og forestillinger eller blot en aften hvor vi udfolder os alt efter stemningen. I juni 1998 arrangerede La Caña den første flamenco- festival i Århus. Siden 2000 har Flamencoforeningen to årlige store fester, sommer og jul, med optræden af de lokale flamenco kunstnere og entusiaster