Underviser: Pia Anette Johansen Al.Asadi
Flamenco - sigøjnernes dans - er en intens, smuk og farverig dans, som bevæger sig på alle følelsernes tangenter, lige fra de mørke sjælfulde danse Seguiriya og Solea om ensomhed, sorg og ulykkelig kærlighed, til de varme, lidenskablige, muntre og livsbekræftende danse, Alegrias, Bulerias og tangos.
Kurset henvender sig til dig uden forudgående kendskab til flamenco.
Begynderholdet er en introduktion til flamencoen som stil- og kunstart. På holdet arbejder vi med de grundlæggende aspekter af flamencoen - holdning, de graciøse hånd- og armbevægelser samt små trinsekvenser.
Eleverne opfordres til at medbringe sko med hård kraftig hæl, og for kvindernes vedkommende en nederdel med vidde.
Holdet er for både mænd og kvinder.
Stilart besluttes ved sæsonstart.
Første øvedag 1.2.2012 kl. 19.30
Underviser: Maria Glisic
Flamenco - sigøjnernes dans - er en intens, smuk og farverig dans, som bevæger sig på alle følelsernes tangenter, lige fra de mørke sjælfulde danse Seguiriya og Solea om ensomhed, sorg og ulykkelig kærlighed, til de varme, lidenskablige, muntre og livsbekræftende danse, Alegrias, Bulerias og tangos.
Vi vil på dette hold arbejde med den udtryksfulde sólea. Dansen og musikken til denne stilart hører til i den sørgmodige men også meget smukke ende af flamencoen, og vi vil i den forbindelse arbejde med at bringe musikken frem igennem vores dans, og dermed få danset til at leve. Vi vil fortsat arbejde med teknik, men vi vil derudover fokusere på musikken, rytmen, harmonien samt stemningen i dansen.
Første øvedag 31.1.2012 kl. 19.30
Underviser: Maria Glisic
Vi vil her arbejde med teknikken bag dansen. Vi vil træne fødder, arme og hænder, og arbejde med holdning og vueltas (drejninger), og vi vil arbejde med at få vores krop mere med i dansen generelt.
Som noget nyt på teknikholdet vil vi nu også arbejde med det rytmiske aspekt af flamencoen. Noget af det der især gør det svært at danse flamenco, er de krævende rytmer og tilhørende komplekse trinfigurer. Som danser er det altafgørende, at man forstår disse rytmer og kan formidle dem igennem sin dans. Vi vil derfor arbejde på at forbedre vores rytmesans indenfor de forskellige kompas: med udgangspunkt i forskellige stilarter vil vi arbejde med palmas (håndklap) samt forskellige trinsekvenser, så vi derved træner både hænder og fødder i at formidle de forskellige rytmer.
Første øvedag 2.2.2012 kl. 16.30